Børkop er i udvikling – og du er inviteret til at sidde med ved bordet.
Børkop Lokalråd er borgernes talerør. Vi arbejder for at fremme lokalområdets interesser i samarbejde med Vejle Kommune, og vi stræber efter at skabe rammerne for det gode liv i vores by. Nu er det tid til vores årlige generalforsamling, hvor vi gør status og ser fremad.
Hvorfor deltage? Som borger i Børkop har du en unik mulighed for at få indsigt i de projekter, der rører sig i vores område. Generalforsamlingen er ikke blot en formel gennemgang af året der gik, men en platform for dialog og nye idéer.
Vi har brug for dine kompetencer Vi søger løbende nye kræfter, der har lyst til at gøre en forskel.
Bestyrelsesmedlemmer: Vi søger dig, der vil engagere dig i det strategiske arbejde og være med til at facilitere dialogen med kommunen.
Frivillig-korpset: Er du god til IT, praktisk arbejde, eventplanlægning eller noget helt fjerde? Vi har altid brug for frivillige, der vil give en hånd med i afgrænsede projekter.
Dagsorden i henhold til vedtægter:
Valg af dirigent og referent.
Bestyrelsens beretning.
Forelæggelse af regnskab.
Indkomne forslag.
Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter.
Eventuelt.
Tid og sted: 24-02-2026 kl 18.00 i Markant.
Har du spørgsmål til arbejdet i lokalrådet inden mødet? Kontakt os endelig på lokalraad@boerkop.dk
i høring Byrådet har den 17. december 2025 vedtaget at offentliggøre et forslag til Kommuneplantillæg nr.1 til Kommuneplan 2025-2037 med tilhørende miljøvurdering.
Fra den 19. december 2025 til og med den 13. februar 2026 har du mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser til forslaget og miljøvuderingen. Hvor kan du se kommuneplanforslaget og afgive bemærkninger? Kommuneplanforslaget og miljøvurderingen kan ses på kommunens hjemmeside: www.vejle.dk/hoeringer.
Idéer, bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login.
Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle, eller på mail: plan@vejle.dk. Kommuneplanforslaget kan desuden ses i Teknik og Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling.
Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati afholdt årsmøde for lokalrådene i Vejle Kommune den 16. september 2025
På linket kan man finde en opsummering fra mødet