Børkop Lokalråd har i et samarbejde med Vejle Kommune taget initiativ til en lokal fartkampagne i Børkop. Dette er på baggrund af den feedback vi har fået fra borgere, samt for at støtte op om trafiksikkerheden i byen.
I den forbindelse har vi udvalgt særligt udsatte områder i byen, hvor der er blevet udarbejdet fartmålinger, for at få udregnet hvor stor en procentdel der holder fartgrænsen i disse områder. Disse tal vil blive brugt på de udarbejdet skilte, som er blevet sat op på de udvalgte steder i byen. Efter kampagnen vil der herefter tages nye målinger, for at se hvilken effekt kampagnen har haft.
Vi håber I vil tage godt imod kampagnen og støtte op om trafiksikkerheden i Børkop by.